Hjem - Lions Rebild

Menu

donationer - omtale

Støtte til musik/orkester ved nyt arrangement i Terndrup.

om alt går vel i disse tider

På utallige opfordringer spiller Zeniors igen op til sang og dans i Terndrup den 25. oktober for ældre med svagheder som ensomhed, demens mv.  
Lions Rebild støtter ved at betale det 6 mands store orkesters kørsels-omkostninger mv. og det er igen demensinstruktør Jette Ulstrup der er initiativtager med Ældresagen Skørping/Terndrup som medarrangør. 

Orkesteret "Zeniors" har god erfaring med at spille populær musik for denne målgruppe ældre.  Selvom bandet tæller flere tidligere proffesionelle musikere, så spiller de nu for denne gruppe uden egentlig honorar.  "At  se den glæde musikken gør er honorar i sig selv" siger Ewan Jensen (på trommer), som også gerne støtter op om lignende arrangementer i Støvring, hvis interessen er tilstede.    

 


Lions Rebild donerer 5.000 kr. til udflugt for flygtningefamilier.

Som tidligere år har Lions Club Rebild doneret 5.000 kr i tilskud til Frivilligegruppen for Flygtninge i Skørping, Støvring og Omegne, til en udflugt for flygtningefamilier til Faarup Sommerland, den 27. juni.  Om alt da går vel i denne koronatid.  




Sidste år deltog ca. 90 flygtninge fra Skørping-Støvring området.  Efter udflugten fik vi denne fine hilsen fra Birthe Schüsler, der på gruppens vegne skrev: 
"Det betyder rigtig meget for flygtningene, at de får sådan en dag, hvor de kommer ud at se og opleve nogle af de ting, som de ser på fjernsynet og hører om fra kammeraterne i skolen. Det er for manges vedkommende den eneste anderledes dag i løbet af sommeren, men uden vores hjælp ville det aldrig kunne lade sig gøre for dem. Det var også en overvældende taknemmelighed, der kom til udtryk, da vi sagde farvel. Takken blev vi bedt om at lade gå videre til Lions Club, fordi I har været medvirkende til, at turen har kunnet løbe af stablen. Som Lamis fra Syrien udtrykker det på Face book:
”Stor respekt til dansker som hjælper med betalt til den tur”.
Lamis kommer fra Syrien, er mor til 4 og har boet i Danmark i 3 år til november. 


 


Lions Rebild donerer 15.000 kr. til ”Skyggebørn”.

-  et bidrag til en weekend på Ønskeland, for ungegrupperne og gruppen af de kræftramte, i alt ca 60 børn.

Skyggebørn er en privat organisation der driver samtalegrupper for børn og unge i sorg, med Jes Dige som frontfigur og med base på Slotsgade 7 i Aalborg.
Her medvirker også børn og unge fra Rebild kommune, der har en alvorlig syg pårørende, har mistet et nært familiemedlem eller måske selv er ramt af kræft.
DR2 bragte i 2019 en dokumentar-serie: ”Børnene fra sorggruppen”. Se mere på www.skyggeboern.dk


Lions donerer julekurve i Rebild kommune.

Lions Club Rebild donerer 5000 kr. til indkøb af julekurve for værdig trængende i Rebild kommune. Fordeling af kurvene er overladt til Stina Bargmann Toft, som er med-administrator af frivillig-gruppen:  ”Næstehjælperne i Rebild”. 
Kontakt hende på pb eller på: stinatoft ved yahoo prik dk  
Bliver behandlet med fuld diskretion. 


Sortebakken Gymnastik Forening i Nørager har fået doneret op til 5000 kr. i støtte til indkøb af gymnastiktøj, håndklæder og sko til særlig udsatte børn’s deltagelse i foreningslivet.

Her vil de lære flygtningebørn og deres forældre om dansk foreningskultur og de muligheder, den indebærer for aktiviteter i fritiden.


 



Lions Club Rebild har doneret et beløb til dækning af udgifterne til et 6 mands stort orkester til sang og dans for ældre med svagheder som demens og ensomhed.

Lions præsident Rene’ Aubertin og initiativtager demensven-instruktør Jette Ulstrup foran orkesteret ”Zeniors”,  hvis udgifter blev doneret af Lions Club Rebild

Et halvthundrede personer var mødt op til søndagsdansen og alle så ud til at få en  god oplevelse. At dømme efter dagens stemning og ansigtsudtryk, er der basis for flere arrangementer. Til højre er det  Annelise og Erling fra Skørping der får sig en swingom.

Ådalscentrets Venner har modtaget knap 10.000 kr. af Lions Rebild, til indkøb af 50 sangbøger og melodibog, specielt rettet mod den gruppe af svage ældre, der har brug for en høj grad af overskuelighed.

Ådalscenteret er et af Rebild kommunes ældrecentre der henvender sig specielt til personer med demens. 

Sangbøgerne blev overdraget og indviet på behørig vis sammen med en beboer og besøgshunden Tulle. Initiativtager og foregangsmand Herluf Thomsen fra Ådalscentrets Venner, sang for i den nye sangbog: ”Sangen har vinger”  


Lions Club Rebild har doneret 15.000 kr. til et mikro-låne-projekt i Uganda, som er etableret sammen med lions klubberne i Himmerland. Her kan lokale iværksættere få lån.

21 mil. uganda shilling er allerede udlånt siden juli - til knap 50 projekter.  I danske kroner svarer det til ca. 40 tusind danske kroner eller i gennemsnit 857 kr. pr. lån. 

Det lyder ikke af meget - men det er det i  landområderne i Uganda.   
Her er masser at muligheder og masser af  iværksættere – men ingen penge !


Spejderne og Lions Club Rebild hjælper hinanden 

De sidste år har der været et rigtig godt samarbejde mellem Lions og DDS-spejderne i Støvring.  Lions har flere gange støttet DDS med penge til forbedringer på Spejdergården og DDS har de sidste år været flittige sælgere af lodsedler, som de også tjener en god skilling ved.

Som tak for støtten og samarbejdet har DDS-leder Birgitte W Simonsen og hendes mand Henrik, været på  besøg ved Lions Rebild og fortalt om spejder-aktiviteterne med børn og unge. De har stor tilslutning – ja  sågar en venteliste. Basen er Spejdergården ved fjernvarmeværket hvor 130 spejdere mødes hver onsdag.


Et sigende billede om den ro spejdere kan finde sammen under en aktivitet.  Citat fra en spejderdreng:  ”det er godt at gå rundt om St.-Øksø – så bliver man aldrig bagerst”


 På togt med skoleskibet ”Marilyn Anne”

LIONS CLUB REBILD tilbyder hvert år en ung mellem 14 og 16 år der er hjemhørende i Rebild kommune, et togt på skoleskibet Marilyn Anne en uge i sommerferien. 

Sidste år var det Simon Blæsbjerg fra Mejlby og forrige år var det Emil Winther Sørensen fra Støvring. De var begge to begejstrede for oplevelsen og vil gerne anbefale det til andre

























 


Lions Club Rebild donerede  5000 kr. til veste med udstyr ved opstart af "SMS-hjertestopordning" i Guldbæk.   

En SMS-hjertestopordning er en frivillig førstehjælpsordning, hvor de frivillige rykker ud, når en borger i deres lokalområde får hjertestop.

Ønsker I at oprette en SMS hjertestopsordning i jeres lokalområde kontakt da:
Den Præhospitale Virksomhed, Region Nordjylland
Dorthe Sofie Haals (Frivilligkoordinator) Tlf.:91 17 03 70 --- Mail: dsh ved rn prik dk


16 frivillige  er med i ordningen i Guldbæk som blev støttet af Lions Club Rebild med udstyr 


 


 


 











 

 

Følg Lions