Hjem - Lions Rebild

Menu

På togt med Marilyne Anne

 LIONS CLUB REBILD tilbyder igen i år en ung mellem 14 og 16 år der er hjemhørende i Rebild kommune, et togt på skoleskibet Marilyn Anne
en uge i sommerferien.

På togt med Marilyn Anne 3. - 10. juli 2021

Skonnerten Marilyn Anne danner igen til sommer rammen om en spændende sejlerlejr i de indre danske farvande - denne gang i den vestlige del af Limfjorden.

Togtet afvikles i uge 27 fra den 3. til den 10. juli 2021 for 24 velfungerende unge i alderen fra 14 til 16 år.

Sejlerlejren indledes med en 2-dages introlejr, hvor lejrlederne med teambuilding og forskellige aktiviteter vil ruster deltagerne til den kommende sejlads.

Undervejs på sejladsen vil skibet anløbe forskellige havnebyer, hvor lokale Lions klubber, vil stå klar med spændende events, aktiviteter og oplevelser til de unge mennesker.

På skibet vil de unge få ansvaret for en række opgaver, såsom sejlsætning, stå til rors, madlavning, opvask, osv. De vil også komme til at sove i hængekøjer i fælles ”sovesal”, hvor man så til gengæld står tidligt op for at udføre opgaverne på skibet.

Togtet er udformet med det formål at give de unge en mulighed for at få en lille pause fra deres daglige liv og rutiner, mens de i fællesskab med de andre deltagere får mulighed for nye oplevelser, som udvikler og giver nye relationer, ny indsigt – og fornyet mod på tilværelsen.


Informationsmøde
Søndag den 27. juni 2021 på Kimbrer Kroen, Markedsvej 8, 9600 Aars.

Program for sejlerlejr
Lørdag den 3. juli – vi mødes på introlejren Koldkær Feriekoloni, Krøjbergsvej 44, 9370 Hals
Søndag den 4. juli – teambuilding på Koldkær Feriekoloni
Mandag den 5. juli – fredag den 10. juli - påmønstring af Marilyn Anne i Hals og sejlads i Limfjorden med anløb af udvalgte havnebyer (endnu ikke planlagt)
Lørdag den 10. juli – afmønstring af Marilyn Anne, Struer

Krav for deltagelse i togtet
Det er en forudsætning at deltage i det obligatoriske informationsmøde forud for togtet.
Med sin underskrift at acceptere gældende lejrregulativ, Marilyn Anne´s ordens og sikkerhedsbestemmelser, samt samtykkeerklæring til personfølsomme oplysninger.
------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Send din indstilling eller ønske om deltagelse til Lions Rebild  SENEST 20. marts.  

Kontakt person i Lions Rebild er Erik Kragelund tlf:  21655611 e-mail: erikkragelund ved hotmail prik com


Følg Lions